Ved selvskadende adfærd forstås, at personer bevidst gør fysisk skade på sig selv, uden at det dog er et selvmordsforsøg. Selvskade kan i stedet for ses som en strategi for at holde livet ud, ved at personen gennem den selvskadende handling prøver at lindre en svær og ubehagelig psykisk tilstand. På en måde kan selvskade derfor forstås som et forsøg på at beskytte sig selv. Eftersom personer, der skader sig selv, oftest gør det i smug eller når de er alene, er det svært at sætte et tal på, hvor hyppigt det forekommer. Generelt kan man dog sige, at selvskadende adfærd ofte starter i teenageårene, samt at selvskade er mere almindeligt for personer, der oplever svære psykiske problemer som nogle gange kan hænge sammen med traumatiske hændelser i barndommen.

 

Det er vanskeligt entydigt at forklare, hvorfor nogle mennesker vælger at skade sig selv. Nogle skader sig selv, fordi de føler sig følelsesløse - alt de kan mærke er tomhed. Her kan den fysiske smerte give dem en følelse af at være i live. Andre skader sig selv som straf. Rigtig mange bruger dog selvskaden som en måde at håndtere svære følelser på. Ligeledes kan selvskade antage mange forskellige former. Eksempelvis kan det at skære i sig selv eller sluge for mange piller betegnes som selvskadende adfærd. Andre former for selvskade kan være hoveddunken eller at lave brandmærker på sig selv.

 

Hvornår og hvor tit selvskade bruges er også meget forskelligt. Det kan være tale om tvangsmæssig selvskade, som fortages kontinuerligt og ikke som direkte svar på en specifik sindstilstand. Eller så kan man tale om episodisk, eller impulsiv, selvskade, hvor behovet for at skade sig selv opstår som en impuls, som personen ikke kan stå imod. Ydermere kan selvskaden udvikle sig til at blive sådan en stor del af personens liv, at den nærmest kan betragtes som identitetsskabende. Selvskade bliver i dette tilfælde en handling, som personen nærmest automatisk bruger som forsvar imod ubehagelige følelser eller hændelser.

 

At skade sig selv er tit forbundet med en oplevelse af skam, og ofte holder personen sin selvskadende adfærd for sig selv. Det er vigtigt at huske, at der er hjælp at få, hvis man skader sig selv. At tale med en psykolog opleves som befriende af mange personer der skader sig selv, da det at skade sig selv ofte kun giver en kort fornemmelse af lettelse efterfølgende. Sammen med en psykolog kan man finde frem til andre, mere hensigtsmæssige, måder at håndtere livet på, når det opleves som svært.