Utroskab
Terapi for utroskab kan det hjælpe at behandle alle følelserne af svigt, savn, angst for at miste, angst for at give slip, hemmeligheder, negative oplevelser og konflikter, der er kommet i klemme mellem jer. Det kan være forstærkende for forholdet at genopbygge tillid, respekt og genlære at bekræfte hinanden samt opfylde hinandens ønsker og behov.
Utroskab er et symptom på, at noget i parforholdet ikke fungerer, som det skal. Der kan imidlertid være mange årsager til, at parforholdet ikke fungerer, f.eks.: manglende bekræftelse af hinanden, mangel på god dialog eller manglende respekt overfor hinandens ønsker, holdninger og lyster.
Før det kommer så langt som til utroskab er der tit fysiske tegn på, at forholdet ikke fungerer. Eksemplevis kan der mangle gnist eller spænding, der kan være blevet færre kys, kram og berøringer, og/eller sexlivet kan være blevet fantasiløst og kedeligt.
Kvinder, der er utro, har ofte en følelse af ikke at være elsket, eller de mangler modspil eller nærvær fra partneren. Kvinder bliver ofte fristet af en ny, der kan give dem accept og som kan forstå deres indre tanker og ønsker. Derfor er det let for dem at blive fristet af en ny, som er nærværende og interesseret. En, der lytter og lever sig ind i dem.
For mænd er det ofte fysisk bekræftelse, intimt nærvær og ros af deres bedrifter, som er vigtigt i parforholdet. Hvis mænd ikke føler sig bekræftet og anerkendt i hjemmet, kan de nå til et punkt, hvor de begynder at søge bekræftelsen andre steder.
Der kan opstå indre tvivl hos den utro partner i forhold til, hvordan I kommer videre – skal I blive sammen, eller skal I gå hver til sit? Beslutningen kan være frygtelig svær at træffe og kan volde store kvaler i form af f.eks. spekulationer, bekymringer, nedtrykthed, irritation, uro og/eller søvnløshed. Beslutnigen kan være ekstra svær at træffe, hvis parret har kendt hinanden i længere tid og har fælles forpligtelser som bolig og børn sammen.
For at finde frem til den rigtige beslutning kan det være vigtigt at arbejde med årsagerne til utroskaben. For at finde enten nye og bedre veje sammen i parforholdet eller for at finde den mest hensigtsmæssige vej ud af parforholdet.
Mistænker du din partner for at være utro, har du måske ret. Du synes eksempelvis ikke, at han/hun opfører sig som sædvanligt, og det gør dig mistænkelig.
Ti tegn på at din partner måske er utro:
-
Han/hun gå rundt med sin telefon på sig hele tiden, selv på toilettet.
-
Du har taget ham/hende i at tale med en ‘ven’ eller ‘veninde’ flere gange om natten eller på mærkelige tidspunkter. Denne ven/veninde kræver omsorg og besøg.
-
Han/hun får sms’er, som bliver bortforklaret eller slettet med det samme. Din partner bruger meget mere tid end sædvanligt foran computeren, og ofte om natten.
-
Din partner er i stigende grad væk i weekender og om aftenen under påskud af arbejde, aktiviteter etc.
-
Han/hun er opfarende og går i forsvar, hvis du antyder din mistanke om utroskab. Adfærden kan have ændret sig fra det normale til humørsvingende. Det ene øjeblik vil han/hun f.eks. have sex, og det næste øjeblik er du den værste partner på denne jord.
-
Hvis din partner er utro vil han/hun have travlt med at gemme evt. ting, der kan tyde på, at der er en anden i forholdet. Fx kan computeren blive lukket ned, når du viser dig i samme rum, eller bilen bliver støvsuget grundigt alt for tit, tøjet bliver vasket lige så snart han/hun kommer hjem.
-
Din partner taler om, at det er tiltrængt med en pause mellem jer, fordi han/hun mener, at du fylder FOR meget, er FOR irriterende, FOR tyk, FOR usexet eller…
-
Din partner kan ikke huske, hvornår der skete hvad i jeres liv, og hvad der skal ske i morgen. Han/hun virker uinteresseret i jeres hverdag og taler om at være kørt ned, ønsker sig frihed.
Hvis din partner har været utro før, så kender du mønsteret, og du opdager, at han/hun følger dette mønster igen.
Utroskab som dilemma
Mødet med et nyt spændende menneske, som er forstående, indlevende og bekræftende giver energi og appetit på livet. Det er fristende og dejligt at få opfyldt egne behov, men når behovsopfyldelsen ikke involverer partneren i forholdet, kan det give problemer. Problemerne opstår ved, at den utro ikke kan dele sin nye hemmelighed med sin partner, men bliver fanget i et net af løgne, dårlig samvittighed, indre undskyldninger og brud på egen etik for at mødes med den nye i smug.
Betagelse eller forelskelse i en person udenfor parforholdet medfører et dilemma: Uanset årsagen til utroskab er der ofte et dilemma om, hvorvidt den anden part skal kende sandheden, og hvordan parforholdet skal komme videre derfra. Mange bliver i tvivl, om de skal vælge den udenforstående eller blive i det forhold, de har og kæmpe for det! Dilemmaet kan give humørsvingninger med kortvarige nedture, hvor der viser sig symptomer som svedeture, søvnløshed, ondt i maven, hovedpine, aggressiv adfærd, grådanfald, rystelser eller manglende appetit.
Dilemmaet vokser så længe den utro ikke tager stilling til det.
Du er måske en person, der afskyr dig selv for at være ’faldet i’ med en flirt, men hovedet på sømmet er, at du gang på gang lader dig friste af noget andet, måske mere spændende, end din faste partner. Det opleves som et behov, der ikke kan undertrykkes eller slås ihjel. Det er bare ikke altid, at din faste partner forstår det, og derfor ryger du ud i en masse løgne og dårlig samvittighed.
Hvis du er drevet af dine behov, kan en af dine stærke træk være, at du elsker andre mennesker og vil dem alt det bedste i verden. Nogle af dine svage punkter kan være, at du siger mere ja end nej, har svært ved at sætte grænser og kan have svært ved at forudse negative konsekvenser af dine handlinger.
Vores forskellige psykologer i Danmark kan hjælpe med denne problemstilling.